New Paragraph

Flemming Pentz Madsen, chef for IT og Studieadministration på Aalborg Handelsskole, forklarer herunder nogle af de fordele han ser, ved at have valgt en Datadrevet Uddannelses-løsning fra Accobat: 

Hvad var motivationen bag at vælge "Datadrevet Uddannelse" til Aalborg Handelsskole?


"Før vi fik løsningen på Aalborg Handelsskole, var vores arbejde meget drevet via Excel, hvor vi samlede data op år for år i Excel-rapporter, og selv opbyggede oversigter hen over en periode. Vi havde derfor et behov for at komme væk fra tunge Excelark, for at få et bedre overblik over vores data.


Derudover findes der i vores studiesystemer en række rapporter, der giver ledelsesinformation. Og disse rapporter er derfor typisk nogle, der bliver efterspurgt af lederne på bestemte tidspunkter, hvilket har givet et stort arbejdspres i administrationen, når den periode kommer. Så det var også en stor motivation for at bruge de nye værktøjer, at vi kunne undgå nogle af de der spidsbelastninger hos administrationen, da det bliver meget nemmere for dem at tilgå den rigtige data."

“Samarbejdet er præget af troværdighed og faglighed, og der er altid god opbakning om teknisk support og hjælp til forespørgsler”

Datadrevet Uddannelse er bygget op omkring standardskabeloner. Hvordan skaber dette værdi hos jer?


"Vi valgte at gå med en stanardløsning fra Accobat, frem for at få skræddersyet og udviklet en løsning præcist til vores behov, først og fremmest pga. økonomien. Dette hænger bl.a. sammen med, at vi ikke på forhånd kunne identificere og lave en kravspecifikation, der kunne sikre, at vi fik nøjagtigt dét, vi ville have. Og derfor ville vi hurtigt komme i den situation, at vi hele tiden skulle have leveret nye funktioner løbende, hvilket ville blive dyrt.


Med en standardløsning har vi en god base vi kan tage udgangspunkt i, hvorfra vi senere kan koble nye funktionaliteter på og tilpasse rapporterne, når behovet opstår. Med standardløsningen kan vi også få afprøvet nogle ideer fra dag ét, og får hurtigt afprøvet, hvordan det er at arbejde med data på en mere optimal måde."


Hvad har, udover selve løsningen, skabt værdi for jer?


"En af de helt store fordele ved løsningen, er det samarbejde og fællesskab med andre skoler, som Accobat faciliterer. Selvom vi i andre sammenhænge har ERFA-grupper på tværs af erhversskolerne, så er det alligevel svært at få udvekslet erfaringer omkring, hvordan man arbejder på forskellige områder. Der er vi igennem det her samarbejde med Accobat kommet i kontakt med nogle rigtig gode folk, som har de samme behov og udfordringer som os, men som også griber disse udfordringer an på en anderledes måde, som vi kan lære meget af. Både rent teknisk og rent administrativt. Så det er virkelig værdifulgt for os.


En anden stor værdi jeg ser i løsningen, er muligheden for at give direkte feedback og ønsker omkring udviklingsområder af Datadrevet Uddannelse til Accobat. Dette foregår via en "Product Feedback"-side, hvor alle skoler kan komme med ønsker til nye rapporter, funktioner, udvidelser eller lignende, som de andre skoler i Datadrevet Uddannelses-fællesskabet, kan stemme på. På den måde er vi selv med til at skubbe løsningen i en retning, der kommer vores egen skole til gode. Så denne funktion ser jeg som meget nyttig og værdifuld ".

Hvordan har samarbejdet med Accobat været?


"Vi har haft et godt, langt samarbejde med Accobat gennem de seneste 6-7 år. Det er præget af troværdighed og faglighed. De aftaler der bliver indgået bliver overholdt, og der er altid god opbakning om teknisk supprt og hjælp til forespørgsler.


Omkring det faglige er det en af Accobats store fortrin, at I har rigtig rigtig stor indsigt i skoleområdet, og især erhvervsskoleområdet. Det mærker vi tydeligt. Også selv når der bliver ansat nye folk hos Accobat, så kommer de hurtigt kørt ind og får den nødvendige indsigt, der skal til, for at kunne diskutere problemstillinger på administration af skoler og omkring økonomiområdet."


Vil du læse mere om løsningen? Så følg linket her: Aalborg Handelsskole

Relaterede artikler

19 Dec, 2022
Alt du bør vide om Business Intelligence as a Service
15 Nov, 2022
Tobias Moesgaard Leth er Solution Arcitect hos Accobat. Han har ansvar for løsningen, hvor han sikrer kvaliteten, de interne processer, samt viser retningen for, hvilken vej løsningen skal gå ud fra et arkitektonisk synspunkt. Hør, hvad han fortæller om løsningen her:
Share by: