Daka Denmark A/S
Daka Denmark A/S
Budgetteringsprocessen forenklet og afkortet med 8 uger
Daka Denmark A/S
En muskuløs best practice budgetteringsmotor har afløst tidskrævende budgettering hos Daka Denmark A/S. Resultatet er en markant mere effektiv, fremadrettet og transparent budgettering, der skærer 8 uger af processen og giver et bedre overblik.
- Kompleks budgetproces
- Krævende dataindsamling fra 25 ansvarlige
- Manglende budgetmæssigt overblik
- Prophix giver overblik
- Budgettering sker nemt og hurtigt
- Automatisering af budgetteringsprocessen
- Forenkling af forudsætnings-opsætningen med skabeloner

Daka er en del af den internationale markedsførende SARIA koncern, og producerer kvalitetsingredienser til fødevarer, dyrefoder, akvakultur, industriel anvendelse, energisektoren og landbrugssektoren. Daka udbyder desuden en lang række serviceydelser til landbrugssektoren og fødevareindustrien. Virksomhedens råvarebase består primært af animalske biprodukter og organiske restprodukter. Daka arbejder inden for fire forretningsområder og har fabrikker i Løsning, Randers og Lunderskov.
I budgetteringsprocessen modtager økonomiafdelingen budgetinput fra 25 personer. Målet for Daka var at gøre det nemmere for økonomiafdelingen at håndtere disse budgetinput. Midlet var at erstatte Excel-baseret budgettering af indtægter og udgifter ved afhentning, transport og bearbejdning af råvarer og salg med en langt mere sammenhængende og dynamisk budgetteringsplatform. Daka ønskede en løsning, der kunne øge transparensen, beskytte mod potentielle regne- og formelfejl, og frigive tid til analyse gennem effektivisering af komplekse modeller for virksomhedens største budgetområder. Udfordringen ved vores Excel-model var, at den var designet til at håndtere én årlig budgetproces. Løbende opdateringer af vores forudsætninger og regneregler var en tung og potentielt fejlbehæftet opgave, fordi disse lå i mange forskellige regneark,” siger Tom Andersen, Financial Manager, Daka.
Dynamisk fremskrivning sikrer nemmere ledelsesinformation
“Prophix gør det nemt for os at rulle og fremskrive budgettet for næste år, fordi økonomiafdelingen på forhånd hurtigt kan lægge de grundlæggende forudsætninger ind. Skabelonerne er jo de samme. Det billede, vi dermed får af bundlinjen, gør det i sidste ende nemt og hurtigt at levere velunderbygget ledelsesinformation,” siger Tom Andersen, og fortsætter: “Desuden har vi lavet regneregler i Prophix, der sikrer, at ændringer automatisk slår igennem i hele budgettet – f.eks. hvis vi ændrer den forventede råvaremængde.”
Øget sikkerhed
”Tallene i Prophixer altid retvisende – for vi har jo selv, sammen med Accobat, opsat og testet forudsætninger, regneregler og templates. Derfor er vi også helt trygge ved at udvide KPI´erne og ved i større omfang at budgettere på nøgletal, i stedet for fra konto til konto. Med nøgletal kan vi f.eks. hurtigere se konsekvenserne af eksempelvis stigende transport- eller el-priser,” siger Tom Andersen.
Større transparens
Ved at flytte alle tallene ud af Excel og ind i Prophixhar Daka fået centraliseret budgetstyringen. Det har øget gennemsigtigheden markant. Løsningen er desuden tæt integreret med vores ERP, hvilket forenkler opdateringen af budgetforudsætninger på tværs af Prophixog ERP-systemet,” siger Tom Andersen Derudover understøtter den øgede transparens, at vi i sidste ende nemt kan justere i budgettet ud fra de overordnede strategiske beslutninger, som bliver truffet i slutningen af budgetprocessen