Produktnyhed · accoTOOL V2

accoPLANNING V2: Budgettering, forecasting og planning i den matrix, I allerede rapporterer i

Næsten alle økonomirapporter i Power BI ender i en matrix. Med accoPLANNING V2 bliver den matrix også stedet for budgettering, forecasting og planning, og AI tager en del af det tunge arbejde.

Konto (t.kr.) Jan Feb Mar Q1 Omsætning 1.114 804 712 2.630 Vareforbrug 334 258 171 763 Marketing 252 221 273 746 Løn 640 640 655 1.935 Øg marketing i Q1 med 5 % 3 celler ændret Vises i griddet før gem Godkend Fortryd

Kender I det? Rapporterne ligger i Power BI, men budgettet lever i Excel. Hver afdeling har sit eget ark, versionerne bliver sendt rundt på mail, og controlleren bruger dage på at samle det hele, før tallene kan læses ind og sammenlignes med de faktiske resultater.

Det mellemled er accoPLANNING bygget til at fjerne. Den 29. oktober 2026 landede næste generation, accoPLANNING V2, på Microsoft AppSource. Den writeback-motor, som økonomi- og BI-teams allerede arbejder med, er bevaret. Ovenpå har vi bygget AI ind, givet mere frihed til at forme planen og gjort rapporteringen markant rigere, alt sammen i den samme visual.

29. oktober 2026 Live på Microsoft AppSource med 30 dages gratis prøveperiode
Jeres egen database Writeback til SQL Server, Azure SQL Database eller Fabric SQL Database
Ingen ny model V2 kører på jeres eksisterende semantiske model i Power BI

Én visual til budgettering, forecasting, planning og rapportering

Griddet i V2 er bygget om fra bunden, og hver værdi skrives tilbage til jeres egen database. Alle ændringer logges i en audit trail, og med row-level access ser og redigerer brugerne kun de data, de har adgang til.

accoPLANNING V2 i Power BI med et budget pr. måned, hierarkier og gule inputceller, der skrives tilbage til databasen
accoPLANNING V2 i Power BI: et budget pr. måned med hierarkier, filtre og redigerbare inputceller (gule), der skrives tilbage til jeres database.

Et grid, der regner med

Totaler og afhængige tal opdaterer, mens man taster. Formatering og validering gør planen lettere at læse og sikrere at redigere.

Shadow calculations

Værdier, der afledes af jeres input, fx marginer og fordelinger, beregnes direkte i griddet og gemmes sammen med planen.

Frihed, uden at noget går i stykker

Hierarkier, simuleringer, spreads, allokeringer, nøgletal og afvigelser som beregnede rækker og kolonner. Uden at røre datamodellen eller sætte writeback på spil.

Rapportering med historien

Formatering på celleniveau, søjler og afvigelsesindikatorer i cellerne, kommentarer og detaljer på linjeniveau. Forklaringen står ved siden af tallet.

I praksis betyder det, at en ny afvigelseskolonne eller et hurtigt scenarie ikke længere kræver, at en udvikler ændrer i modellen. Det kan controlleren klare selv.

AI som sidekick i griddet

Den største nyhed er AI-assistenten. Brugeren beskriver en ændring med almindelige ord, fx "Øg marketing i Q1 med 5 %" , og ser resultatet i griddet, før noget bliver gemt. Assistenten hjælper også med at udforske data, finde rundt i funktionerne og sætte beregninger op ved at prompte.

Beskriv ændringen Med almindelige ord, direkte i griddet
Se resultatet Ændringen vises i cellerne, før den gemmes
Godkend En person tager stilling. Ctrl+Z fortryder
Skrives tilbage Til jeres database, med audit trail

Kontrollen bliver hos jer

  • AI er slået fra som standard.
  • Assistenten forbinder til den AI-tjeneste, jeres organisation har godkendt.
  • Der sendes aldrig celleværdier til AI-tjenesten.
  • Intet skrives tilbage, før en person har godkendt ændringen.
Indstillingerne for AI assist i accoPLANNING V2, hvor organisationen selv vælger AI-tjeneste og model
AI assist slås til i visualens indstillinger. Her vælger I selv den AI-tjeneste og model, jeres organisation bruger.

Fra Excel-ark til planning-løsning på dage

AI hjælper også, før den første plan bliver lagt. Med accoTOOL Skills kan Claude eller Microsoft Copilot lave et første udkast til en komplet løsning til budgettering, forecasting og planning ud fra et Excel-ark. Jeres BI-team eller partner gennemgår og tilretter resultatet i stedet for at starte på en blank side.

Excel-arket Den plan, I allerede har
Database Tabeller, versioner og log
Semantisk model Koblet til dato, konti og dimensioner
Rapport og opsætning Klar til første budgetrunde

Der findes færdige Skills til:

Resultatopgørelse (P&L) Løn og headcount Cash flow

Det siger kunderne

The planning runs smoothly on accoPLANNING. We face no performance or other issues. In fact, some colleagues already raised interest in the app for other use cases.

Stefan Pabst , Daiichi Sankyo

accoPLANNING is the best tool we've worked with, and our next goal is to publish this to our sales reps.

Abhinav Malik , BI Developer, Caldic
Til eksisterende kunder

Bruger I allerede accoPLANNING? Så tager I skiftet i jeres eget tempo

  • Jeres nuværende licensnøgle virker i V2.
  • V1 og V2 kører side om side på AppSource, indtil alle kunder er migreret, så I kan flytte én rapport ad gangen.
  • V2 kører på jeres eksisterende semantiske model. Der er ingen model, der skal bygges om, og jeres data bliver, hvor de er.

Vi arbejder også på en løsning, der kan migrere fra V1 til V2 med ét klik.

Hvorfor vi har bygget V2

"Vi ser det igen og igen hos vores kunder: Næsten alle økonomirapporter i Power BI ender før eller siden i en matrix. Så hvorfor ikke gøre den exceptionel? Med accoPLANNING V2 rykker vi grænsen for, hvad en matrix kan, fra finansiel rapportering og avancerede beregninger til writeback, budgettering, forecasting, planning og ad hoc-analyse. Og med AI som sidekick kan man komme endnu længere. Vi vil sætte barren højt og ændre, hvad man kan forvente af en matrix i Power BI."

Mikael Iuel-Brockdorff , CEO og stifter, Accobat
Kontakt os

Vil I se accoPLANNING V2 på jeres egne tal?

Fortæl kort, hvordan I arbejder med budgettering, forecasting og planning i dag. Så vender en af vores konsulenter tilbage og aftaler det næste skridt med jer.