Derfor er dataindsigt en strategisk nødvendighed i projektbaserede virksomheder
Projektvirksomheder lever af at levere resultater – men alt for mange styres stadig på mavefornemmelse og mangelfulde rapporter. For en CFO er det ikke bare en operationel udfordring. Det er en strategisk risiko.
Projektvirksomheden er anderledes… og det stiller særlige krav til data
En projektbaseret virksomhed – hvad enten det er et rådgivningshus, et IT-konsulenthus, et ingeniørfirma eller et kreativt bureau – adskiller sig fundamentalt fra produktionsvirksomheder og handelsvirksomheder.
Omsætning skabes ikke ved at sælge et fast produkt. Den opstår i mødet mellem menneskelige ressourcer og kundeopgaver, som hver især er unikke.
Det betyder, at de klassiske økonomimodeller – budgetter baseret på faste marginer, standardiserede cost drivers, ensartede faktureringsrater – sjældent holder i praksis.
En projektvirksomhed er i konstant bevægelse, og data fra den ene måned fortæller ikke nødvendigvis noget sikkert om den næste.
Ressourceallokering
Hvem er ledig? Og hvad koster det dig, hvis du ikke ved det i tide?
Projektøkonomi
Er du ved at løbe over budget? og ved du det tidligt nok til at gøre noget ved det?
Pipeline
Hvor meget af pipelinen bliver til reel omsætning?
Faktureringsgrad
Hvor mange af dine medarbejderes timer omsættes reelt til fakturerede timer?
Du ved en masse om i går, men næsten ingenting om i morgen
I mange projektvirksomheder er CFO'ens primære styringsværktøj stadig en kombination af ERP-systemet, Excel og statusopdateringer fra projektlederne.
Det er ikke nødvendigvis fordi der mangler data – det er fordi dataene ikke er tilgængelige i den form og den hastighed, der er nødvendig for at træffe informerede beslutninger.
Konsekvensen er, at en CFO typisk kan svare på spørgsmål om hvad der er sket, men ikke på hvad der vil ske. Historiske tal fra ERP-systemet besvarer spørgsmålet om gårsdagens performance. Svaret på morgendagens spørgsmål kræver noget andet: strukturerede data, konsistente definitioner og modeller der kan projicere fremad.
Test dig selv
De spørgsmål CFO'en bør kunne besvare
- Hvad er vores forventede omsætning og dækningsbidrag de næste 3 måneder, opdelt på kunde, projekt og ressource?
- Hvilke projekter har en margin der afviger markant fra det budgetterede, og hvad er årsagen?
- Har vi den rigtige kapacitet til at indfri vores pipeline de næste 60 dage?
- Hvilke kunder er rentable på tværs af projekter, og hvilke er det ikke?
- Hvor sårbar er vores projektportefølje over for leverandørforsinkelser? Og hvad er den økonomiske eksponering?
Du har et system til alt, undtagen overblik
Svaret på disse spørgsmål findes sjældent ét sted. Det typiske billede i en projektvirksomhed er, at data om timeforbrug, ressourcer og løn lever i ét eller flere systemer, projektøkonomi og fakturering i et andet, salg og pipeline i et tredje, og budgetter og forecasts i Excel.
Integrationen mellem disse systemer er enten mangelfuld eller ikke-eksisterende.
Det betyder, at den konsoliderede indsigt, den CFO'en faktisk har brug for, aldrig opstår automatisk. Den produceres manuelt, med jævne mellemrum, af mennesker der bruger timer på at trække, rense og sammenstille data.
Det er ikke kun ineffektivt. Det producerer fejl, forsinkelse og inkonsistens, der direkte underminerer kvaliteten af de beslutninger der træffes.
Derudover er der et element af personafhængighed, som er en diskussion for sig selv.
Fra fragmenterede kilder til forudsigelighed
Fragmenterede kilder
Datafundamentet
Forudsigelighed
– ikke bagud
AI bygget på fundamentet
- Ressourceprognoser
- Afvigelsesovervågning
- Kapacitetsplanlægning
Det er laget mellem kilder og beslutninger – ikke teknologien – der skaber værdien.
Fra historik til forudsigelighed
Den fundamentale forskel på en virksomhed med moden dataindsigt og en uden er, om man styrer bagud eller fremad.
Figuren ovenfor viser den bevægelse i tre trin. Først de fragmenterede kilder, så laget der binder dem sammen, og til sidst den forudsigelighed det giver.
Et velfungerende datagrundlag handler ikke kun om at samle kildesystemerne i et data warehouse.
Det afgørende er laget ovenpå: et semantisk lag hvor begreber som faktureringsgrad, projektmargin og kapacitet er defineret ens på tværs af timeregistrering, fakturering og pipeline. Og en governance, der holder definitionerne konsistente over tid.
Det er dét, der giver CFO'en nutidig og fremadrettet information og forvandler data fra en kilde til fejl og forsinkelse til reel kommerciel værdi.
Det handler ikke om at implementere mere teknologi for teknologiens skyld. Det handler om at sikre, at de beslutningstagere der driver virksomheden, har adgang til de informationer der er nødvendige for at handle rigtigt og hurtigt nok til at det gør en forskel.
AI gør fundamentet endnu vigtigere
I projektvirksomheder, hvor marginer er tynde, kapacitet er begrænset og kundernes krav er høje, er det forskellen på at reagere og at forudse.
Og det bliver kun vigtigere, efterhånden som AI rykker ind i projektstyringen.
Ressourceprognoser, automatisk afvigelses-overvågning og AI-dreven kapacitetsplanlægning er kun så stærke som datagrundlaget under dem. Uden konsoliderede, veldefinerede og styrede data forstærker AI blot den usikkerhed, den skulle fjerne.
Med fundamentet på plads bliver AI derimod det, der løfter forudsigeligheden et niveau op.
Vil du vide mere om hvordan det kan se ud hos jer?
Tag en uforpligtende snak med Jacob om jeres datasetup, og hvad der skal til for at du får de svar, du har brug for.




