Intern eller ekstern BI?

Læs om fordelene og ulemperne her

Selv i en digital tidsalder, hvor data fra organisationens Business Central (BC) er blevet en uvurderlig ressource, forbliver spørgsmålet om, hvordan man bedst udnytter denne ressource, en central udfordring. Teknologien har gjort det muligt for virksomheder at konvertere komplekse data fra BC til værdifulde indsigter og effektive datavisualiseringer.


Men når det kommer til at finde disse værdifulde indsigter, står organisationer ofte over for en afgørende beslutning: Skal de håndtere udviklingen internt med egne ressourcer, eller samarbejde med et specialiseret Business Intelligence (BI) konsulenthus?


Det handler ikke om at vælge en side, men om at forstå, hvordan samspillet mellem intern udvikling og ekstern ekspertise kan være afgørende for succesen. Lad os se nærmere på interne og eksterne kompetencer i udarbejdelsen af en BI løsning for BC.

Hvad er BI for BC?


BI for BC er en forkortelse for Business Intelligence for Business Central og refererer  til Accobats abonnements-baserede datawarehouse-løsning. BI for BC samler data fra samtlige kildesystemer i forretningen under ét og muliggør effektiv rapportering samt giver indblik i forretningens virke.

Hvorvidt BI for BC-løsningen fra Accobat alene kan drives af en eller flere interne udviklere afhænger primært af interne kompetencer og hvor meget tid de enkelte medarbejdere kan frigive til at drive BI-rapportering. 


Intern udvikling sikrer, at udviklingen sker tæt på forretningen, da de interne medarbejdere er bekendte med virksomhedens strategi og vision. 


Yderligere muliggør de interne forhold i virksomheden, at udvikleren hurtigt har adgang til vigtig domæneviden fra forskellige interessenter i virksomheden. 

Model: Fordele ved hhv. intern udvikling og eksternt samarbejde

Dog er der udfordringer. Er der tale om en intern løsning, kan denne blive personafhængig. Således kan anvendelsen og vedligeholdelsen af BI risikere at falde eller forsvinde helt, hvis den interne udvikler er fraværende.


Manglende ekspertise og ressourcebinding kan også være en udfordring, da udvikling og vedligeholdelse af BI-løsning kræver betydelige ressourcer og tid fra eksisterende medarbejdere.


Helt naturligt vil en eller få interne udviklere ikke have lige så stor specialviden inden for BI, inklusive en komplet datawarehouse-løsning. Hvis der ikke udarbejdes stringent datahåndtering bag rapporterne, er der risiko for inkonsistente resultater.

"Dog er der udfordringer. Er der tale om en intern løsning, kan denne blive personafhængig. Således kan anvendelsen og vedligeholdelsen af BI risikere at falde eller forsvinde helt, hvis den interne udvikler er fraværende“

Insourcing vs. eksternt samarbejde

Et samarbejde med et specialiseret konsulenthus har klare fordele. Accobat har adgang til ekspertise og en bred vifte af erfaring, hvilket frigør interne medarbejdere til at fokusere på deres primære opgaver.


Derudover muliggør et samarbejde en hurtig lancering af en løsning og tilbyder stor skalerbarhed samt kontinuerlig support. Udover 20 års erfaring med BI giver et samarbejde adgang til et fagligt fællesskab gennem samarbejdspartnere, hvilket fremmer vidensdeling og innovation.


Dette faglige fællesskab giver ikke blot adgang til en allerede udviklet BI-løsning til BC, der består af kontinuerlig udvikling baseret på nuværende kunders behov, men giver også adgang til sparring, f.eks. i forbindelse med overvejelsen om at opgradere til et nyt ERP-system.

“Mens det sort-hvidt kan være et spørgsmål om, hvorvidt BI skal håndteres internt eller eksternt, kan en kombination af begge tilgange, afhængigt af virksomhedens modenhed og behov, være den mest effektive løsning. Den interne udviklers forretningsforståelse og det eksterne konsulentfirmaets ekspertise og erfaring vil maksimere værdien af løsningen.”

Der kan modsat være udfordringer forbundet med et samarbejde et BI-konsulenthus, og det kræver villighed og omstillingsparathed internt i organisationen. Succesen ved et samarbejde afhænger således af samarbejdet mellem den interne organisation, der besidder virksomhedsspecifik viden, og Accobat, som besidder stor viden inden for BI.


Sammenspillet er nøglen til succes.

Tag det næste skridt

Accobat bringer 20 års erfaring og ekspertise til bordet og har hjulpet mange kunder med at optimere deres BI-løsninger. Vi tilbyder ikke kun ekspertise, men også en dedikation til at forstå din virksomheds unikke behov. Vil du vide mere om, hvordan vores samspil mellem intern og ekstern udvikling kan transformere din virksomheds Power BI-løsning? Kontakt os i dag for at begynde rejsen mod datadrevet succes.

KONTAKT OS HER

Relaterede artikler

12 Oct, 2023
Hvad er BI for BC? BI for BC er en forkortelse for Business Intelligence for Business Central og refererer i denne blog til Accobats abonnementsbaserede datawarehouse-løsning. BI for BC samler data fra samtlige kildesystemer i forretningen under ét og muliggør effektiv rapportering samt giver indblik i forretningens virke.
19 Dec, 2022
Alt du bør vide om Business Intelligence as a Service
Flere artikler
Share by: