Er du til vinsmagninger i Bordeaux, golf i Tyskland, kroferie i Sverige eller aktiv fritid med børnene? I dag går mange på nettet og organiserer det hele selv. Det kan imidlertid være en stor opgave, og derfor har Frederikshavnervirksomheden Happydays gjort det til sit speciale at stå for alt det praktiske og finde de allerbedste destinationer eller hoteller. Det har kunderne taget så godt imod, at rejsebureauet er vokset og vokset i en næsten ubrudt kurve gennem årene.

- Vi elsker statistikker og bruger dem meget aktivt, når vi løbende justerer vores program. Fx er det interessant for os at vide, hvornår vores kunder rejser, hvor de rejser hen, om det er bestemte hoteller i bestemte lander, der sælger bedst, eller om vi skal luge ud i de hoteller, der oplever mindst søgning. Disse informationer henter vi i vores Business Intelligence-værktøj TARGIT, og det hele bliver præsenteret i et utrolig brugervenligt layout, fortæller IT-chef Per Sørensen.

De mange forskellige destinationer og hoteller sælger ikke lige godt, og der kan være store variationer hen over året. Derfor har Happydays valgt en TARGIT Business Intelligence-løsning fra Accobat, og det set-up gør det i dag langt nemmere for virksomheden at superoptimere udvalget af varer på hylden. 

Stærkere forhandlingskraft
De største lande er Tyskland, Østrig, Italien og Frankrig, men også i Norden og Østeuropa er Happydays godt med. Det er sommerferierne, der fylder mest i ordrebøgerne, men hen over året arrangerer og gennemfører Happydays også en lang række læserrejser i samarbejde med forskellige medier.

”Uanset hvilken rejseform vi planlægger, handler en stor del af vores arbejde om de såkaldte allotments. De giver os retten til et bestemt antal værelser på et hotel, og kan vi ikke udfylde hele vores kvote, overgår de resterende værelser igen til hotellet. En del af vores forhandlingskraft har selvfølgelig med salget af vores allotments at gøre, for jo flere vi kan sælge, jo stærkere står vi over for hotellerne. Derfor ser vi dagligt på, hvordan det går med salget, hvilke annoncer der virker bedst, og hvordan vi kan få solgt de sidste værelser. Vi hiver det hele ud af TARGIT, og hvis vi har udsolgt, kan vi samtidig bruge TARGIT til at se, hvor vi kan tilbyde alternative hoteller eller destinationer,” siger økonomiansvarlig John Jensen.

Flere data, mere viden
TARGIT er fuldt integreret med Happydays’ økonomisystem Dynamics AX. Det har gjort arbejdslivet markant nemmere, lyder det fra IT-chef Per Sørensen. 

”Med TARGIT er vi blevet meget mere data-drevne, og vi kan på ingen tid bore ned i tallene og vende og dreje vores forskellige muligheder for at opfylde kundernes ønsker. Det hele hjælper os med at opretholde et så højt salg som muligt,” siger han og istemmes af økonomiansvarlig John Jensen:

”Det gode ved TARGIT er, at hele organisationen kan bruge værktøjerne, og at vi på den måde er blevet hurtigere til at reagere i stort set alle led i organisationen. Vores direktør er en af de flittigste brugere, og undervejs i implementeringen har Accobat været en stor hjælp i forbindelse med uddannelse og nogle af vores specialanalyser. I det hele taget synes vi, vi er nået rigtig godt i mål med BI-projektet,” slutter John Jensen.

 
 
 
 
 

50 % tid sparet på
rapporter og analyser

 

30 analyser og
10 rapporter

 

4 datakilder

 

10 brugere

 

Salg, økonomi, indkøb, logistik og direktion

 
IT-chef hos Happydays, Per Sørensen

IT-chef hos Happydays, Per Sørensen