shutterstock_185916578.jpg

Vi søger Corporate Performance Management Consultant med erfaring

Hos Accobat kommer du til at arbejde i et passioneret team med udvikling af organisationer, processer, og IT, der skaber værdi for vores kunder!
Budget- og Rapporteringsløsninger er kernen, og du arbejder inden for alle aspekter og discipliner vedr. økonomistyring.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

Rådgivning, udvikling og implementering af vores CPM-løsninger (Prophix, Jedox, Targit, PowerBI etc), herunder varetage:

  • Facilitere workshops med kunder for at afdække behov og forventninger
  • Analysere og designe løsningen i samarbejde med dine kolleger og kunden
  • Sikre korrekt dataintegration og fleksibel IT-arkitektur
  • Forbedre og tilpasse kundens forretningsprocesser til deres ny CPM løsning
  • Undervise, uddanne og rådgive kunder i brugen af løsningen
  • Indgå i spændingsfeltet mellem IT og forretning.

Vi regner med, at du har en bred viden inden for økonomistyring, måske fra tidligere jobs som Controller og du har aldrig været bange for at tage fat om roden af IT-værktøjerne. Måske har du tidligere været involveret i implementering af CPM-løsninger og/eller samarbejdet med CPM-leverandører. Yderligere vil det være en fordel, men ikke et krav, hvis du har arbejdet som konsulent eller rådgivet om økonomistyring eller forretningsprocesser. Vigtigst er det, at du kan se dig i en hverdag som ”Trusted Advisor” for vores kunder.  

De faglige kompetencer er vigtige, så vi ser gerne;

  • at du har >2 års relevant erhvervserfaring
  • at du har en bred økonomisk / finansiel baggrund og forståelse
  • at du har deltaget i budget- og rapporteringsprocesser
  • at du kan håndtere kommunikationen med vores kunder på alle niveauer i organisationen
  • at du er klar over, at din succes hos os bliver din evne til hurtigt at sætte dig ind i kundens forretningsbehov.

Men din personlighed bliver afgørende, så derfor skal du;

  • selvfølgelig være udadvendt og serviceminded
  • føle dig tryg i spændingsfeltet mellem Økonomi, IT og kundehåndteringen
  • være en stærk kommunikator, der evner at formidle komplekse forhold simpelt
  • være målrettet, men tålmodig nok til at drive implementeringer og løse udfordringerne hos kunden
  • være ansvarsbevidst og kan arbejde med ”frihed under ansvar”.

Accobat – som arbejdsplads

  • Som er af de førende konsulentvirksomheder inden for CPM og BI løsninger i Danmark tilbyder vi høj faglig udvikling og spændende udfordrende arbejdsopgaver.
  • Dygtige kolleger, der tager ansvar og brænder for Corporate Performance Management i alle afskygninger og et godt socialt samvær.
  • Mulighed for uddannelse og certificeringer
  • Vær med til at påvirke den fremadrettede udvikling i en spændende virksomhed
  • Månedlige erfaringsudviklingsdage, hvor idéudveksling, udvikling og sparring er i højsædet
  • En kultur med frihed under ansvar, høj faglighed og nye teknologier
  • En attraktiv gagepakke
  • Lækkert kontor centralt placeret centralt i Aalborg
  • Frokostordning og frugt.

Hvad gør os særlige?
Vi er en dedikeret leverandør af Budget- og Rapporteringsløsninger og vi har arbejdet med det i mere end 13 år. Vores arbejdsgang, team samt referencer er fremragende! Vi har grund til at være stolte af vores arbejde og sætter en ære i at blive endnu bedre, både som team og som individ. Der skal også være plads til at trække vejret i hverdagen og du kan i høj grad selv planlægge din arbejdstid og indhold. Vi mener at hverdagen hos Accobat bærer præg af fordybelse, frihed og udvikling. Vi mener ikke man skal stå stille i sit arbejdsliv, derfor tilbyder vi dig uddannelsesforløb samt mulighed for kurser, udvikling og ikke mindst: et rigtig godt forhold til os andre. Accobats kunder tæller i dag flere af Danmarks store og mellemstore virksomheder, både fra den offentlige og private sektor.

Løn- og ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: Når den rigtige profil er fundet
Arbejdssted: Æbeløgade 4, 2100 København Ø
Ansøgningsfrist: Send ansøgning snarest.

Kontaktperson vedr. spørgsmål til stillingen

Head of Corporate Performance Management, Martin Nybo Eskildsen, mne@accobat.com, tlf.: 3114 8593

Bruger du mælk eller sukker i kaffen?

Har du mod til en uforpligtende samtale, så send os en kort beskrivelse eller/og et CV - vi giver kaffen.