Ifølge analysehuset BARC viser Jedox og Prophix igen i år, at de er blandt verdens bedste udbydere af planning- og BI-løsninger til Corporate Performance Management (CPM). De to kandidater skiller sig særligt ud fra mængden som favoritter med deres 23 top rangeringer og 24 ledende placeringer. Jedox kan hædre sig som den bedste udbyder af et løsningsorienteret planning-produkt på det europæiske marked. På det globale marked for BI-produkter følger Prophix trop med høj kundetilfredshed og konkurrencedygtighed

Jedox er én af de bedste

Ud af de 18 KPI’er, som udbyderen bliver målt på, er brugerne enige i, at Jedox leverer fremragende resultater. Virksomheder, som benytter sig af løsningen, kan se frem til en kraftig reduktion af de ressourcer, som er nødvendige for en effektiv planlægning. Løsningens brugervenlighed skaber også stor succes på arbejdspladsen. De brugere, som arbejder med Jedox, giver løsningen en meget høj tilfredshedsscore. Herudover har Jedox toprangeret sig inden for: ’Reduktion af planlægningskompleksitet’, ’Forbedret integration af strategisk og operationel planlægning’.

93% af brugerne har sagt, at de enten er ’Meget tilfredse’ eller ’Nogenlunde tilfredse. Dette resulterer i, at 92% af brugerne anbefaler Jedox som en løsning til planlægnings- og CPM-problematikker.

Prophix giver den bedste support

Ud af de 16 deltagende spillere er Prophix også blandt de mest roste. Prophix-løsningen er ledende på 15 af KPI’erne for BI-fokuserede produkter og indtager toprangering, når det kommer til ’Udbyder-support’ og ’Integreret planlægning’ på markedet for planning- og BI-løsninger. Det angives, at mange brugere er tilfredse med den hjælp Prophix og deres partnere tilbyder. Udover de mange muligheder brugeren har for at få hjælp, f.eks. via telefon eller fjernsupport verden over, så giver KPI’en ’Udbyder-support’ også udtryk for den tillid, brugeren har til virksomheden. Dette betyder, at Prophix, for mange brugere, anses for markedets bedste, når det kommer til produktkendskab og hjælp til implementering af løsningen.

Brugerne på markedet for BI-fokuserede løsninger er også meget tilfredse med de forretningsfordele, de drager fra Prophix-løsningen. Fordele som: ’Reduktion af ressourcenødvendighed’, ’Reduktion af planlægningskompleksitet’ og ’Forbedret integration af strategiske og operationel planlægning’ er nogle områder, hvor Prophix-løsningen særligt har udmærket sig.

Hvem står bag undersøgelsen?

Analysehuset BARC er kendt for deres omfattende brancheanalyser på markedet for CPM, BI og data management. Rapporternes formål er hovedsageligt at skabe overblik over markedets udbydere for købere ved at analysere, vurdere og rangere markedets løsninger. BARCs seneste rapport, kaldet ’Planning Survey 18’, har analyseret og evalueret markedets bedste planning-løsninger. Rapporten giver et bredt overblik over de udfordringer og styrker, som markedets største, mindste og nye spillere har. Som nyhed har rapporten inkluderet et indblik i markedets kunder. Vi får et indblik i deres grundlag for at vælge CPM-løsningerne, hvad bruger de dem til, hvilke hverdagsproblemer har de med dem, og hvor meget værdi skaber de.