Accobat Vest har fået ny adresse i Aalborg. Den nye adresse på ”Eternitten” er Alexander Foss Gade 13. 9000 Aalborg.

”Pladsen på vores tidligere kontor blev for trang,” fortæller Forretningschef Anders Vogelsang Gallop. ”Vi er lykkedes på rigtig mange parametre de seneste par år, og derfor har vi, bare det seneste år, øget vores konsulentstab i Aalborg med fire nye ansigter - og der kommer flere til i 2018”.

  Forretningschef Anders Vogelsang Gallop

Forretningschef Anders Vogelsang Gallop

Eternitten i Aalborg er i en markant omdannelsesproces fra tidligere industrigrund til et af Aalborgs mest bæredygtige og moderne erhvervskvarterer, hvor flere af byens markante erhvervsbyggerier placeres. Udviklingen af området har været i gang i nogle år, og allerede nu er der flyttet mange anerkendte erhvervslejere ind på grunden.

”Vi kommer til at bo i et af de mest attraktive kvarterer i Aalborg, og i særdeles lækre omgivelser med spændende naboer inden for mange forskellige brancher,” siger Anders Vogelsang Gallop og forklarer, at kontorets placering også er ideelt i forhold til transport og tilgængelighed. 

"Vi har konsulenter fra Hjørring i nord til Århus i syd. Så både i forhold til fastholdelse, men også i forhold til at kunne tiltrække nye kollegaer, er det vigtigt at kunne tilbyde den rette placering og inspirerende omgivelser. Området på Eternitten opfylder begge parametre,” slutter Forretningschefen med en invitation til Åbent Hus med Power BI-seminar 30. januar.