Danmarks førende it-magasin ComputerWorld har peget på Accobat som de dygtigste til rå og vedvarende vækst målt på resultat af primær drift og resultat før skat.

Accobat, med hovedsæde i København, ligger på førstepladsen inden for Business Intelligence og kan dermed kalde sig for ”it-komet 2016”. På den samlede liste over de 350 dygtigste it-virksomheder har Accobat taget 10. pladsen. Som eneste konsulenthus i top 10 kan Accobat altså prale med at være det ledende konsulenthus i Danmark. 

”Vi startede med en klar strategi, hvor målet er ’50 i 20’ (50 millioner i omsætning pr. 2020, red.),” siger administrerende direktør Mikael Iuel-Brockdorff og forklarer, at opskriften på succesen ikke er kompliceret. ”Vores leveranceløsninger er blevet mere effektive, de skaber målbar værdi og så kører de stabilt. Endelig handler det om noget så enkelt som bedre service til kunderne”. 

CEO Mikael Iuel-Brockdorff og Client Director Steffen Bendorff Fallesen

CEO Mikael Iuel-Brockdorff og Client Director Steffen Bendorff Fallesen

Direktøren har også fokus på rekruttering og medarbejderudvikling. ”Det handler om at finde de rigtige folk og måle på deres performance. Vi måler dog på kvaliteten i deres arbejde fremfor kvantitet. Sidst, men ikke mindst måler vi på kundernes tilfredshed. Når du har effektive medarbejdere og tilfredse kunder, så vækster du helt naturligt, ” konkluderer Mikael Iuel-Brockdorff.

Client Director Steffen Bendorff Fallesen supplerer: ”Vores kundekoncept ’Åben Dialog’ sikrer, at vi tager udgangspunkt i kundens konkrete udfordringer. Vi forsøger ikke at pushe et bestemt produkt. One size does not fit all. Vi har forskellige løsningsmuligheder, og vi finder den optimale løsning sammen med kunden”. Client Directoren peger også på medarbejderne, når succesen skal forklares. ”Vores dygtige medarbejdere kan hjælpe med rådgivning, design, implementering samt efterfølgende support af løsningen, så vi er med hele vejen, ”slutter Steffen Bendorff Fallesen.

Tidligere i år fik Accobat, der også har kontorer i Aalborg og Århus, en topplacering i ComputerWorlds årlige top 100.