Microsoft har i dag annonceret, at de har opkøbt Datazen, som er en mobil business intelligence- og datavisualisering service.

Datazen, der blev lanceret for tre år siden, lader virksomheder lave mobile dashboards både fra data i Microsoft Excel og fra andre clouds- og enterprise datakilder.

For at bruge Datazen er virksomheder nødsaget til at køre Windows server, IIS, og .NET bag deres firewalls sammen med Datazens server software.

Firmaet tilbyder apps for Windows, Windows Phone, iOS, Android og for internettet. I følge dagens nyhedsmeddelelse, vil alle dets produkter på nuværende tidspunkt forblive tilgængelige og teamet vil fortsætte med at arbejde på Datazens server og klient produkter.

Allerede fra i dag kan Microsoft SQL Server Enterprise Edition kunder (version 2008 og op) downloade Datazen’s server software uden omkostninger.

Datazens team skriver i dag: “Datazen er positioneret som en mobil BI løsning for kunder, der har brug for en løsning implementeret on-premises. Og således vil den komplementere Power BI, Microsofts cloud-baserede virksomhedsanalytiske service”.

Microsoft vil højst sandsynlig integrere Datazens teknologi og ekspertise ind i deres Power BI produkt, men det er uklart hvordan vejen til denne integration ser ud.
Hvis Microsofts seneste erhvervelser kan bruges som indikationer, så er der en chance for, at virksomheden vil tage nogle af Datazens mobile applikationer og rebrande dem som Power Bi for iOS eller Android.

Microsoft cloud- and enterprise direktør Kamal Hathi skriver i dagens nyhedsmeddelelse: “Dette opkøb accelerer vores Power BI strategi til at hjælpe organisationer med at lave en datakultur med nemme og tilgængelige værktøjer, der kan udtrække maksimal værdi fra data - fra hvor som helst og på hvilken som helst enhed

Han skriver videre, at SQL Server kunder “elsker Datazen, fordi det er optimerende for SQL Server Analysis Services og den overordnede Microsoft platform […].”

Microsoft har på det seneste lagt en del fokus på deres business intelligence platforme som mængden af data, virksomheder danner, vokser. Dagens opkøb passer perfekt ind i denne trend.

Læs mere om opkøbet her