De bidrager til den famøse danske hygge og holder os varme under de kolde nordiske vintre. Morsø Jernstøberi producerer hovedsageligt brændeovne, hvilket har været fundamentet siden starten og de er sidenhen blevet anerkendt som Kongelig Hofleverandør.

 
morso-logo.png

Morsø bruger aktivt TARGIT i mere eller mindre alle afdelinger - fra produktion med optælling af lager samt leverandørstatistikker til salg med daglige salgsrapporter og meget mere.

”Vi har et ældre ERP-system, der ikke er særlig brugbart til rapportering. Vi bruger derfor TARGIT til at udtrække data, som vi så kan bruge til at lave alle vores analyser,” fortæller Jens Daugbjerg, CFO hos Morsø

Morsø har, med deres ældre ERP-system, erfaret vigtigheden i at have et værktøj, hvormed de nemt kan udtrække data. De bruger dagligt denne data til at træffe beslutninger baseret på eksempelvis salgsstatistikker, især indenfor deres nye forretningsområder.

”Vi bruger det (TARGIT, red.) på daglig basis til at tilgå data, hvorpå vi kan tage beslutninger og potentielt foretage ændringer – i bund og grund bruger vi det til at køre vores forretning,” uddyber CFO’en.

Hos Morsø er der omkring 25 brugere af TARGIT, som i de forskellige rapporter kan ændre parametre, så der vises forskellige årstal, kundegrupper med mere. Aktuelt sidder seks af disse brugere som udviklere, som opsætter rapporterne og laver ændringer derpå.

 

 

Produkt og implementering går succesfuldt hånd i hånd

Jens Daugbjerg, CFO, har en lang karriere inden for økonomi i forskellige virksomheder og har herigennem brugt forskellige BI-værktøjer. Han rangerer TARGIT som værende på toppen af listen, grundet brugervenligheden og fleksibiliteten. Accobat har stået for implementeringen af Targit hos Morsø. Jens Daugbjerg har været glad for samarbejdet og udtaler blandt andet:

”De (Accobat, red.) har hjulpet os med at sætte kuber og baserne op, oplært nogle af vores folk og fået os op og køre. De er meget dygtige i Accobat til at hjælpe os med at løse vores problemer hurtigt. De er gode partnere, som jeg virkelig kan anbefale at bruge.”


UDFORDRINGER

  • Et ældre ERP-system
  • Ikke brugbart til rapportering
  • Manglende overblik

LØSNINGEN

  • Bedre tilgang til data
  • Godt grundlag for beslutninger
  • Samling af forskellige data i et system
  • Effektivt tidsforbrug
  • Dynamisk system
  • Én version af sandheden