DSC_8455.JPG

Erfaren tekniker med flair for SQL og infrastruktur

Accobat søger en ny medarbejder til at yde kundesupport på vores BI- og CPM-løsninger, der håndterer budgettering og rapportering for vores kunder. Du vil indgå i et velfungerende team af seks personer, der hovedsageligt varetager opgaven at hjælpe kunder med udfordringer vedr. deres budget- og rapporteringsløsninger, samt at foretage implementeringer/opgraderinger.

Supporten til kunder er af teknisk karakter med en snert af forretning, og foregår hovedsageligt remote fra kontoret på Østerbro i København. 

Primære funktioner / opgaver

  • Kundebetjening via ticket-system
  • Analysere i programmer på bagrund af sager, enten enkeltvis eller i samarbejde med andre afdelinger eller leverandører
  • Vejlede brugere i anvendelse og procedurer
  • Udvide intern og ekstern Knowledgebase på baggrund af tickets
  • Incidenthåndtering og udvikling i BI- og CPM løsninger
  • BI-relateret support.

Sekundære opgaver

  • Udvikling af interne løsninger
  • Ny-implementeringer / opgraderinger af software hos kunder
  • Håndtering af kunders natlige kørsler.

Kvalifikationskrav

Vi forventer, du har en relevant teknisk erfaring/uddannelse. Desuden er erfaring fra en lignende supportstilling med systematisk problemløsning og fejlsøgning, samt kunde- og leverandørkontakt en fordel. Særligt vigtigt er erfaring med MSSQL, samt et bredt, solidt kendskab til infrastruktur og software.

Derudover vil det være en stor fordel hvis du har kendskab til:

  • BI front-ends som fx PowerBI, Targit, SQL server Reporting Services, DataZen
  • CPM front-ends som fx Jedox, Prophix, CUBUS Executive Viewer
  • Microsoft SQL Server produktportefølje (SSAS, SSIS og SSRS).

Hvem er du?

Vi foretrækker en energisk, selvstændig person med glimt i øjet og masser af gå-på mod og vi forventer:

  • At du trives med drift- og supportopgaver, men samtidig har mod på at bidrage til den løbende videreudvikling og forbedring af løsningerne
  • At du er kundeorienteret, kompetent, imødekommende og serviceminded
  • At du er metodisk og struktureret, samt at du evner hurtigt at sætte dig ind i nye arbejdsområder
  • At du kan optræde proaktivt
  • At du har sans for detaljer, og er effektiv og målrettet
  • At du er ansvarsbevidst og arbejder bedst under ”frihed under ansvar”.

Accobat – som arbejdsplads

  • Faglig udvikling og spændende udfordrende arbejdsopgaver
  • Lækkert kontor centralt placeret i København
  • Månedlige erfaringsudviklingsdage, hvor idéudveksling, udvikling og sparring er i højsædet
  • Dygtige kolleger, der tager ansvar og brænder for Business Intelligence og et godt socialt samvær
  • En kultur med frihed under ansvar, høj faglighed og ny teknologi.

Hvad gør os særlige?

Vi er en dedikeret leverandør af CPM og BI løsninger og vi har arbejdet med det i mere end 13 år. Vores arbejdsgang, teams samt referencer er fremragende! Vi har grund til at være stolte af vores arbejde samt sætter en ære i at blive endnu bedre, både som team og som individ. Der skal også være plads til at trække vejret i hverdagen, så alting ikke kun bliver rutiner. Derfor kan du i høj grad selv planlægge din arbejdstid og indhold. Vi mener, at hverdagen hos Accobat bærer præg af fordybelse, frihed og udvikling.

Accobats kunder tæller i dag flere af Danmarks store og mellemstore virksomheder, både fra den offentlige og private sektor.

Ansøgning

Kontaktperson vedr. spørgsmål til stillingen er vores Head of Operations, Nanna Koustrup, nak@accobat.com

Send din ansøgning pr. e-mail til job@accobat.com

Tiltrædelse: Når den rigtige profil er fundet
Arbejdssted: Æbeløgade 4, 2100 Kbh. Ø
Ansøgningsfrist: Send ansøgning snarest.